2011

Besøg verdens mest fantastiske haveudstilling!

En kort introduction til dette års  2011 RHS Chelsea Flower Show

RHS Chelsea Show Manager, Alex Denman, udtaler: I år har vi haft rigtig mange ansøgere og vores endelige valg af Show Gardens repræsenterer de allerbedste havedesignere i verden og alt tegner til at dette år kommer til at overgå alle de foregående!
 

Show Gardens

I år er der tilmeldt 18 spektakulære Show Gardens, og nedenfor kan du læse en kort beskrivelse af haverne samt åbne et link, hvor du dels ser haveplanen og ser et interview med de dygtige havedesignere.
The M&G Garden, designet af den kendte landskabsarkitekt Bunny Guinness, der er tilbage efter en pause på 8 år fra Chelsea, giver et moderne bud på den traditionelle køkkenhave.
The B&Q Garden fokuserer på den miljømæssige forskel som den enkelte haveejer kan gøre - dette gøres med en 8 m. lodret levende væg bestående af altankasser med spiselige afgrøder.
The British Heart Foundation Garden, designed af Anne-Marie Powell, er bygget op omkring hjertets årer og arterier og er bl.a. bygget op af hjerteformede blade og ‘aspirin’ planten Salix angustifolia.
The Cancer Research UK Garden, designet af Robert Myers, er bygget op omkring en kombination af et overlevelse-tema og et kyst-tema ved at bruge planter, der er tilpasset kystzoner.
The Daily Telegraph Garden,af designer Cleve West, udforsker tidløshed og evighed gennem en kombination af forskellige plantearter og moderne hybrider i en fredfyldt nedsænket have.
The Trailfinder’s Australian Garden,der præsenteres af Flemings Nurseries, er baseret på et tema om HMS Endeavours rejse og de botaniske opdagelser som Joseph Banks gjorde på sin rejse mellem 1768 and 1771.
The Homebase Garden er inspireret af designerens barndomsture til Cornwallog indeholder de karakteristiske naturalistiske konturer og teksturer man møder I Cornwall og farvetoner i blå, pink og hvid.
The Green Poem Garden,af Kazuyki Ishihara, er bygget op omkring bjerglandskaberne i Nagasaki i Japan og indeholder vand, klipper, vind og bløde grønne farver for at skabe ro.
The Laurent-Perrier Garden, af den prisbelønnede designer Luciano Giubbilei, samler have, kunst og arkitektur i haven med værker af den førende japanske arkitekt Kengo Kuma og den britiske skulptør Peter Randell-Page bidrager med en sensorisk bambus pavillon og tre  skulpturer.
The Leeds Garden fokuserer på vandkraftens betydning for den industrielle udvikling i Leeds.
The Monaco Garden,af designer Sarah Eberle, illustrerer Monacos landskaber og arkitektur med mediterrane planter og farver.
Royal Bank of Canada (RBC) New Wild Garden, designet af Nigel Dunnett for The Landscape Agency, tager udgangspunkt i bogen The Wild Garden, skrevet af William Robinson for over 100 år siden. Robinson gjorde de naturalistiske have med bl.a.  de store engelske staudebede populære og denne have  hylder smukke farverige og romantiske beplantninger.
The Australian Garden, designet af Jim Fogarty for The Royal Botanic Gardens i Melbourne, tegner et kort over vandets forløb gennem Australiens landskaber.
The Skyshades Garden, af Marney Hall, illustrerer hvor smuk en offentlig gårdhave kan blive ved at bruge miljø venlige materialer og vilde hjemmehørende planter til gavn for dyrelivet.
Centralt placeret i The Tourism Malaysia Garden ligger en pavillon inspireret af de malaysiske  traditionelle kelong fish farms.  Pavillonens tag er overdådigt tilplantet med orkideer og andre epifytter.
The Times Kew Garden, er et samarbejde mellem Kew Gardens og The Times, hvor formålet er at fremhæve planternes betydning for forskning og samfund gennem design og plantning. Planterne er udvalgt efter skønhed og nytte – nogle af dem har også medicinsk, industrielt eller kommersielle formål.

Verdens største haveudstilling: RHS Chelsea Flower Show finder sted midt i  London i den store park, der hører til the Royal Hospital, fra tirsdag den 24. maj til lørdag den 28. maj 2011. Der kan bookes billetter her.

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld