Hække/barrod

Hos Thyme finder du et stort udvalg af stedsegrønne hække i flere størrelser.

 

Stedsegrønne hække danner en grøn ramme om haven hele året

Stedsegrønne hække kan bruges som en hel tæt yderhæk og afhængigt af højden kan de skabe en helt ugenert have.

De stedsegrønne hække kan også bruges som inderhække, dvs. en lavere tættere hæk på indersiden af en bøgehæk. Vælger man at lave en inderhæk behøver den selvfølgelig ikke at følges med yderhækken hele vejen rundt om haven - den kan fint bøje af og virke som rumdeler så der skabes flere rum i haven.
En klassiker er den høje hæk af almindelig bøg med inderhækken af småbladet buksbom.

Se her et udvalg af vores stedsegrønne hækplanter...

 

 

Det er ikke altid vi har alle sorter hjemme og nogle gange har vi et større udvalg, så det er altid en god ide at ringe hvis du er på udkig efter noget specielt.


Vi har også færdighæk...

Her vores udvalg / priser på barrodsplanter...


Lave stedsegrønne planter til inderhækker er f.eks.

Småbladet buksbom
Almindelig taks eller taks 'Hillii'
Laurbærkirsebær 'Otto Luytken' samt andre lave sorter
Myrtegedeblad, enten 'Elegant' eller 'Maigrün'
Mahonia
Skimmia
 - kom og kig, måske er der noget helt andet der passer lige til dit behov og din smag!

 

Ønsker man en stedsegrøn høj hæk, må man vælge efter hvor meget hækken må fylde.

Nogle planter holder sig slanke selvom de bliver høje, andre kan holdes slanke ved klipning 1 eller 2 gange om året. Se beskrivelser af nogle af vores stedsegrønne hækplanter herunder. Hvis planten naturligt har en bred vækst kan det være svært at holde den slank ved klipning, og det er derfor tilrådeligt at vælge en plante der naturligt udfylder den plads der er til hækken.

Tuja, Thuja occ. ’Brabant’ 
Søjleformet vækst, smuk grøn farve med gyldent skær om vinteren og små kogler. Trives i fuld sol og halvskygge. Årlig tilvækst ca. 25 – 40 cm

Tuja, Thuja occ. ’Smaragd’ 
Tæt  og slank pyramideformet vækst med frisk grønne nåle som holder  farven godt om vinteren. Trives i fuld sol og halvskygge.

Almindelig taks, Taxus baccata
Opret og uregelmæssig vækst med smukke  mørkegrønne nåle og røde bær der er giftige især for heste. Den trives  i fuld sol,  halvskygge eller helskygge samt i almindelig havejord. Årlig tilvækst 20 -
 30 cm.

Laurbærkirsebær, Prunus laur. ’Rotundifolia’
 Kraftig opret bred vækst med store blanke lysegrønne blade. Vokseplads i sol, halvskygge eller  helskygge i almindelig havejord. Årlig tilvækst 40 – 50 cm.

Laurbærkirsebær, Prunus laur. ’Etna’
Hårdfør smuk stedsegrøn bladplante med kompaktvoksende bred vækst . De nye skud er bronzefarvede som modner af og bliver grønne. Hvide blomstertoppe i april / maj. Vokser i almindelig havejord  i sol , halvskygge eller helskygge.  Årlig tilvækst 30 – 40 cm

 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld