På Thymes planteskole fejrer vi Havens dag

hvert år i den anden week-end i september.

 

Se mere her om dagens program...

 

 

Havens Dag tema 2018 er ”Gør din have til en leg”.

 

Mormors have uden WiFi

Nærvær og samvær er vigtige nøgleord i vores hverdag. Vi vil gerne genindføre tidligere tiders haver. Det var haver, hvor man samledes omkring kaffebordet eller frokosten i det grønne. Det var haver, hvor der ingen WiFi var, hvor far, mor og børn havde deres naturlige gang, og hvor der blev leget.

Det er farmors og mormors haver, hvor der blev lavet saft af rabarber og kogt gammeldaws æblekager. Det er her man hoppede i elastik og svingede sjippetov, gik på stylter og kastede bolde op ad husmuren. På gaden kunne man hinke med hinkesten, og måske legede man dåseskjul eller lavede sækkevæddeløb.

Haven blev flittigt brugt til at klatre i træer, slå vejrmøller og lave kolbøtter. Alle sanser var i brug, og tøjet nåede sågar at blive beskidt! Her blev der høstet ribs og man spiste sig en mavepine til i kirsebær.

Måske blev der også klippet blomster til vasen på havebordet eller indsamlet flotte blomster og blade til et herbarium – faktum er, at det var elektronfri zone, og det vil Havens Dag sætte fokus på med årets tema.

 

Fokus på planterne fra da mor var barn

Havens Dag tager i 2018 kunderne en tur ned af ”memory lane”. Måske vækker planter som ’Peace’ rosen, asters, montbretia, klokkebusk og hængecypres minder. Du kan glæde dig til plantehistorier, der hørte 1950 – 60’ernes haver til.

 

 

 

 

 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld