Aktuelt på planteskolen i april - maj

Vi har altid noget spændende i gang

Her kan du følge med i, hvad der sker på planteskolen, det kan være spændende nye planter, ændringer i planteskolen, et super tilbud eller måske bare en god idé. Lige nu står foråret i fuldt flor, og planteskolen er fuld af spændende og friske varer, så kom og kig!

Det er ideelt at designe surbundsbedet nu hvor der er blomster og farver i de fleste af planterne. Surbundsafdelingen bugner af Rhododendron i alle farver og størrelser, de fås fra under 100kr. til kæmpestore gamle Rhododendron med 100vis af knopper til 1.800kr. så der er noget for enhver smag og pengepung.

I surbundsbedet er det oplagt at kombinere Rhododendron med Azalea, Skimmia, Hortensia, Pieris som alle er smukke buske. Skal der lidt højde på surbundsbedet har vi et stort udvalg i forskellige løn med røde, gule og grønne blade - mange også med spændende bark, f.eks. stribet eller kobberfarvet - det giver farve om vinteren. Til bunden af surbundsbedet finder man blomstrende lyng næsten året rundt hos os.

Hos Thyme finder du alt til etablering af et surbundsbed i din have, og er du i tvivl kan du bare spørge - mange af vores gartnere er 'Rhodomaner' altså meget glade for Rhododendron, og kan hjælpe med forslag og vejledning.

Du kan også finde mere information i vores artikler, brug blot søgefunktionen og skriv Rhododendron.

 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld