Bunddękkeroser

Nedenunder ser du vores udvalg af bunddækkeroser,
roserne findes næsten altid i planteskolen.


Se billeder af mange af roserne klik her.

Anvendelse

Har man en god jord og et solrigt sted er bunddækkeroserne er gode, hvor man ønsker jorden dækket med blomster hele sommeren. Det kan være på en skråning, i bede med stauder, i partier med andre roser, som lav hæk,  i krukker og altankasser eller på gravsteder. Det er også flot med en stor gruppe bunddækkeroser på græsplænen.

Beskrivelse

Bunddækkeroserne er en varieret gruppe roser der har det til fælles, at de har en tæt og kompakt vækst der lukker effektivt af for lyset, med frodigt, skinnende og mørkt løv, så ukrudtet ikke kan spire . Rosernes højder varierer fra 20cm. til lidt over 1m.

Blomsterne er enkelte, halvfyldte eller fyldte i alle farver og nuancer fra  hvide, rosa, og gyldne, til blodrøde og endda også lavendelfarvede blomster. Planterne er meget blomsterrige fra sidst i juni og til frosten kommer. Enkelte sorter bør dækkes i strenge vintre, ellers kan de fryse noget tilbage, men de skyder som regel villigt fra grunden, når det bliver forår.

Plantning

For at få en god bunddække virkning skal man plante tæt; med 40cm. planteafstand, dvs. 5 pr. m2. Plant minimum 3 i et trekant mønster, eller plant flere rækker forskudt.

Nogle bunddækkeroser er podede - der skal man sørge for at podestedet er 5-10cm. nede under jordoverfladen for at beskytte det mod frosten, andre er stiklingeformerede - de skal plantes så dybt at der er 4-5 grene der stikker op af jorden, ikke kun en gren, for så står rosen og vælter.

Gødskning

Hvis Buketroserne skal blomstre hele sommeren, skal de have noget at leve af. Start med at gøde i marts med 1/4 dl. klorfri kunstgødning f.eks. NPK 12-5-14, giv også gerne kompost- natur- eller rosengødning - det er organiske gødninger, hvor næringen frigives langsomt . I maj, juni og juli gives lidt Rosengødning én gang om måneden. Al gødningen skal være helt væk fra jordoverfladen inden der gives igen. Giv ikke gødning senere end 1. august, for så stopper rosen ikke væksten, inden det bliver vinter - og det giver vinterskader.

Beskæring

Bunddækkeroserne klippes i april. De kan klippes med hækklipper, og sådan at der lægges lidt vækst til hvert år (som man klipper en hæk), det gør toppen tættere og lukker bedre af for lys og dermed ukrudt. Man kan også vælge ikke at klippe, eller blot at give dem en let studsning - de tåler det hele for de blomstrer på de grene der vokser frem samme år. Under blomstringen falder de visne blomster som regel selv af - ellers kan man feje dem af eller blot ryste grenene lidt. Skal roserne præsentere sig bedst til sommerfesten, kan de studses let 6 uger i forvejen, de er nemlig 5 uger om at sætte nye knopper! 

På listen er 27 sorter, spørg os, hvis du ikke finder den rose, du leder efter - vi prøver gerne at skaffe den hjem. Klik på rosens navn for at få yderligere oplysninger om den.

 

Navn Farve Duft Højde
Amber Cover dyb gul let 50-90 cm
Bassino mørkerød duftløs 20-50 cm
Candy Candy rød/orange let 20-50 cm
Charming Cover mellemrød let 50-90 cm
Crystal Palace blandet lyserød let 50-90 cm
Diamond Border cremehvid let 120-150 cm
Dronning Margrethe sart lyserød medium 50-90 cm
Easy Cover pink duftløs 20-50 cm
Gentle Cover sart lyserød let 50-90 cm
Hampton Palace cremehvid let 20-50 cm
Heidetraum dyb pink let 50-90 cm
Imperial Palace mørkerød let 50-90 cm
Joeys abrikos let 50-90 cm
Mandarin orangerød let 20-50 cm
Olympic orangerød let 50-90 cm
Pink lyserød let 20-50 cm
Queens sart rosa let 20-50 cm
Scarlet mørkerød let 20-50 cm
Snow cremehvid medium 50-90 cm
Summer cremehvid let 20-50 cm
Sun dyb gul let 20-50 cm
Tommelise medium rød let 20-50 cm
Top orangerød let 20-50 cm
Tumbling Waters cremehvid kraftig 50-90 cm
Velvet Cover mellemrød medium 20-50 cm
Viking medium rød let 20-50 cm
White Cover cremehvid let 50-90 cm

 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld